Træd ind på Hotel Simested Kro og oplev en stemning, hvor tradition og hygge går hånd i hånd. Her venter en klassisk, dansk krooplevelse med gode mængder af lækker, dansk mad, personlig service og en atmosfære, der får jer til at føle jer hjemme.
Hotellet er beliggende i Aalestrup, en fredfyldt by i hjertet af Himmerland, hvor I kan gå ture langs fredfyldte Simested Å, besøge Rosenparken med sine smukke blomsterbede eller opleve byens lokale museer.
Kun 25 minutter væk venter Hobro med vikingehistorie og havneliv, og Limfjorden, der lokker med sandstrande og uendelige horisonter. Hvis I vil på en længere tur kan I tage til Aalborg, hvor storbyens puls venter blot 45 minutter væk. Her kan I glæde jer til gode shoppingmuligheder, caféer samt by- og promenadeliv.
Særligt for dette ophold:
- Uhørt god pris på 1 overnatning med middag
- Ingen weekend- eller sæsontillæg
- 25 minutters kørsel fra smukke Limfjorden og vikingernes by Hobro
Hotel Simested Kro
Træd indenfor på Hotel Simested Kro og oplev ægte, dansk krostemning, hvor ro og nærvær danner rammen om et hyggeligt ophold. Her venter rolige omgivelser, personlig service og en atmosfære, der emmer af tradition og varme.
Hotellets venlige personale sørger for, at I føler jer hjemme fra første øjeblik, mens I nyder den rolige stemning og den klassiske krohygge.
Den inkluderede middag byder på rigelige mængder af god, klassisk dansk mad tilberedt med omhu og kærlighed og serveret i hyggelige rammer. Middagen er sammensat af friske, lokale råvarer, og I vil kunne mærke, at kroen sætter en ære i at servere mad, der ikke kun smager godt, men er en smagfuld hyldest til den danske madtradition.
Hotellet ligger i Aalestrup, en fredfyldt by i hjertet af Himmerland. Med sin afslappede atmosfære og naturskønne omgivelser er Aalestrup det perfekte sted at trække stikket og nyde et ophold i fred og fordybelse.
Sådan skal I bo
I bliver indlogeret på et hyggeligt og ældre kroværelse med en seng. Der er fælles bad og toilet. Værelset er uden tv, hvilket giver mulighed for at nyde roen og tosomheden uden forstyrrelser. Der er gratis wi-fi på kroen.
Bemærk, alle værelser er beliggende på 1. sal, og der er ingen elevator.
Om området
Aalestrup
I skal bo i det grønne
Aalestrup, der er omgivet af frodig natur og kendt for sin smukke Rosenpark, hvor I kan nyde en farverig blomsterpragt til forår og sommer. Byens rolige omgivelser indbyder til afslappende gåture langs åer og skovområder.
Små 12 kilometer væk ligger Aars, hvor I fra 4. april til og med 4. maj 2025 kan opleve en smuk forårsudstilling af kunster Johnny Haugaard, også kendt som blomstermanden. Udstillingen tager udgangspunkt i naturen, og vil med sikkerhed være en enestående oplevelse.
Hobro
Kun 25 minutters kørsel fra hotellet finder i Hobro, der ligger smukt i bunden af Mariager Fjord og byder på historie og naturskønne omgivelser. Oplev vikingeborgen Fyrkat, nyd havnemiljøet eller gå en tur i Bramslev Bakker med udsigt over fjorden.
Limfjorden
I kan slå vej forbi Hvalpsund, der ligger blot 25 minutters kørsel væk, og nyde synet af uendelige horisonter langs Limfjorden, hvor I møder åbne vidder og lange sandstrande. Her kan I gå en tur langs vandet og nyde den særlige ro, som fjorden indbyder til - eller tage en dukkert, hvis vejret er til det.
Aalborg
45 minutter fra hotellet finder i Aalborg, der byder på byliv med grønne åndehuller. Gå en tur ved havnepromenaden, besøg Kunsten Museum eller nyd en frokost med udsigt til fjorden, hvor storbyens energi møder vandets stilhed.