Interessen for spansk og portugisisk vin er kun vokset de seneste år, og derfor glæder vi os til igen at invitere jer med til Spansk & Portugisisk Vinfestival fredag den 18. september. Her samles passionerede vinproducenter og importører til en dag fyldt med smagsoplevelser, inspiration og spændende møder med nogle af Spaniens og Portugals bedste vine.
Vinfestivalen afholdes i Pressen, det gamle trykkerilokale under JP/Politikens hus ved Rådhuspladsen i hjertet af København, hvor du vil få en unik mulighed for at smage på over 200 forskellige vine fra det nyeste og vildeste til det mest traditionelle inden for vinkunsten i Europa.
Til smagningen serveres der brød, så du kan nulstille dine smagsløg, og med i billetprisen får du desuden et flot smageglas fra Spiegelau, som du må tage med hjem efter smagningen.
Om Spansk & Portugisisk Vinfestival 2026
Spanien er et af de vinlande i verdenen, hvor den største udvikling sker og som rummer områderne Rioja, Ribera del Duero til de mindre kendte Toro og Campo de Borja. Portugal har så mange forskellige druesorter og stilarter – fra de friske hvidvine fra den nordligste region Vinho Verde til mere koncentrerede og fyldige vine fra det varmere Alentejo i syd og naturligvis portvinene!
Til vinfestivalen kan du blandt andet møde følgende udstillere: Catalansk Vin, Det Portugisiske Hus, El Meson Canario, Hans Just, Holte Vinlager, La tienda CPH - Spansk Cider & Vin, Lapero, Min Vinmark, No Nose Wine, Spiegelau & Nachtmann, Valuewine, Vin Emil, WinePoint.