Social Deal Midtjylland image
keyboard_arrow_down

Vietnam

20-dages rundrejse med både kultur, natur og strandferie inkl. udflugter, transfers m.m. Rejs fra CPH i feb.-mar.

25.990kr.
solgt: 0
Nye tilbud hver dag ved midnat. Køb nu, før det er for sent!
Vietnam
Øster Lindet ApS
Rødding

Højdepunkter

  • Rejsen inkluderer:
    • Fly fra København til Hanoi
    • Fly fra Danang til Can Tho
    • Fly fra Ho Chi Minh City til København
    • 20 kg indchekket bagage pr. person 
    • 7 kg håndbagage pr. person
    • Transfer fra lufthavn til hoteller
    • Transfers mellem hoteller
    • 2 overnatninger på 3* hotel i Hanoi
    • 2 overnatninger på 4* Halong Bay Cruise
    • 1 overnatning på nattog i soft sleeper seng
    • 2 overnatninger på 3* resort i Phong Nha
    • 2 overnatninger på 4* hotel i Hue
    • 4 overnatninger på 4* superiorhotel i Hoi An
    • 2 overnatninger på 3* hotel i Mekong-deltaet
    • 2 overnatninger på 3* hotel i Saigon
    • Morgenmad på alle hoteller
    • Helpension på Halong Bay Cruise
    • Udflugt: Cyclo-tur i Hanoi (dag 2)
    • Alle udflugter på Halong Bay Cruise (dag 4-6)
    • Udflugt: Verdens største grottesystem - tur 1 (dag 7)
    • Udflugt: Verdens største grottesystem - tur 2 (dag 8)
    • Udflugt: DMZ - historisk vingesus - på vej mellem Phong Nha og Hue (dag 9)
    • Udflugt: Hai Van Pass & China beach mellem Hue og Hoi An (dag 11)
  • Læs mere om tilbuddet her

    • Udflugt: Hai Van Pass & China beach mellem Hue og Hoi An (dag 11)Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.Bestilling og betaling Ved bestilling betaler du kun et depositum på 10.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.Rabat ved 4+ personerRejser l 4+ personer sammen, får I 2.000 kr. ekstra i rabat pr. person. Dette fratrækkes, når restbeløbet betales til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Husk at gøre opmærksom på, at I rejser sammen, når I booker hos Øster Lindet.Tillæg og tilkøbAftales og afregnes direkte med Øster Lindet.
  • Enkeltværelsestillæg for hele turen: 5.000 kr.
  • Opgradering af hoteller til 4* hotel i Hanoi, 4* deluxehotel i Hoi An og 4* hotel i Saigon: 950 kr. pr. person
  • Tilkøb af udflugter (læs mere længere nede):Se flyinformation længere nede.

Betingelser

  • Gyldig fra købsdato til 6 apr. 2027
  • Sådan reservérer du: ingen reservation påkrævet
  • Betingelser:
    • Straks efter du har modtaget dit værdibevis, skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk for at færdiggøre dit køb. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse navne på alle rejsende som i pas, fødselsdato, pasnr., udøbsdato på pas, hjemmeadresse og telefonnummer samt oplysninger om evt. tilkøb.
    • Ved modtagelse af rejsebevis, skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale billet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.
    • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

    • Ved bestilling betaler du kun et depositum på 10.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
    • Skulle du, mod forventning, opleve fejl eller mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
    • Rejser l 4+ personer sammen, får I 2.000 kr. ekstra i rabat pr. person. Dette fratrækkes, når restbeløbet betales til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Husk at gøre opmærksom på, at I rejser sammen, når I booker hos Øster Lindet.
    • Der tages forbehold for ændringer i flytider og hotelkapacitet.
    • Købet kan ikke fortrydes.
    • Deal.dk er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
    • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.Straks efter du har modtaget dit værdibevis, skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk for at færdiggøre dit køb. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse:
    • Navne på alle rejsende som i pas samt fødselsdato
    • Pasnummer og udløbsdato på pas
    • Adresse og telefonnummer
    • Oplysninger om evt. tilkøbVed modtagelse af rejsebevis, skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale billet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.
  • Køb uden bekymring. Dit køb et 100 % forsikret (mere info)

Læs mere

Glæd jer til en rejse gennem Vietnam fra nord til syd med pulserende storbyer, storslået natur og afslappende strandliv. Rejsen begynder i Hanoi, hvor scootere suser mellem franske boulevarder og elegante kolonitidsbygninger. Her kan I blandt andet opleve Ho Chi Minhs mausoleum.

Dernæst venter et minicruise i Halong Bay, hvor I sejler mellem kalkstensklipper og smaragdgrønt vand og oplever bugtens små øer og landsbyer. Turen fortsætter til Phong Nha-Ke Bang Nationalpark nær grænsen til Laos. Her skal I opleve livet på landet og bade i gigantiske, underjordiske grotter omgivet af jungle, floder og frodig natur.

I Hoi An venter gamle huse, farverige lanterner, spændende madoplevelser og afslappende timer på stranden. Herefter går turen til Mekong-deltaet, hvor I bor på et intimt hotel i den frodige natur nær Can Tho. Her kan I cykle ad smalle stier, sejle på floden og opleve det ikoniske flydende marked.

Rejsen slutter i Saigon – officielt Ho Chi Minh City – med mulighed for at besøge krigsmuseet, Cu Chi-tunnelerne og Ben Thanh-markedet.

Turen er sammensat med fokus på komfort, store oplevelser og en god balance mellem det planlagte og det spontane. Det er Vietnam med alle sanser – fra nord til syd.

Særligt for denne rejse:

  • Oplev Vietnams mange kontraster på en rundrejse fra Hanoi i nord til Saigon i syd 
  • Minicruise mellem Halong Bays kalkstensøer og eventyrlige grotteoplevelser i Phong Nha-Ke Bang Nationalpark 
  • Rejser l 4+ personer sammen, får I 2.000 kr. ekstra i rabat pr. person

Dagsprogram

Dag 1

Afrejse fra Danmark om formiddagen. Undervejs vil der blive sørget godt for jer med mad og drikke.

Der vil være et flyskifte undervejs.

Dag 2

Ved ankomst står guiden klar til at tage imod jer med et velkomstskilt. Herefter er der transfer til jeres hotel centralt i Old Hanoi. Værelserne er klar fra kl. 15.00. Måske kan I få en let frokost, inden I går en tur ud for at snuse lidt rundt i Hanois gamle gader.

UDFLUGT: CYCLO TOUR (inkluderet)

Midt på eftermiddagen har I en Cyclo-tur på en god halv time rundt i det gamle franske kvarter fra kolonitiden. En dejlig og rolig måde at få en introduktion til Vietnam.

Denne dag er jeres indre ur allerede ved at ændre sig til den nye tidszone. Vi anbefaler, at I forsøger at holde jer vågne til omkring kl. 22.00 lokal tid for hurtigst muligt at komme ind i jeres nye tidszone – tag evt. en lur på en times tid midt på dagen.

Om Hanoi

Hanoi er en farverig cocktail af kaotisk trafik, fransk kolonistil og duften af dampende pho fra gadekøkkenerne. Her vågner man op til lyden af knallerter og morgensalsa ved Hoan Kiem-søen. Byen emmer af historie, charme – og lidt kaos på den hyggelige måde.

Dag 3

Morgenmad på hotellet og herefter er dagen fri til at opleve Hanoi på egen hånd.

Vi tilbyder to meget spændende udflugter, der ligger i forlængelse af hinanden, hvis I gerne vil opleve byen med lokal guide. Læs mere længere nede.

Dag 4 - 6

Afgang fra Hanoi om morgenen efter tidlig morgenmad – herefter fortsætter turen til Halong Bay med shuttlebus. I kører direkte til havnen, hvor I ved middagstid stiger ombord på jeres krydstogtskib. Nogle gange skal man med en mindre båd for at komme ud til krydstogtskibet. De næste tre dage og to nætter sejler I rundt i Halong Bay – et af verdens vidundere. I bor i små hyggelige kahytter med eget bad og toilet. Det er tre dage med plads til hygge og afslapning i godt selskab med de øvrige gæster, som er samlet på jeres skib. Der er typisk mellem 40 og 60 personer om bord. 

Krydstogtet rundt i Halong Bay er med helpension, og der bliver sørget godt for jer om bord. Maden serveres, mens I sejler. De næste døgn bliver I forkælet med oplevelser – ikke mindst med naturscenerier, der får en til at tabe vejret. Tonkinbugten er fyldt med 3.000 kalkstensøer og bjerge, som med deres særegne former rejser sig op gennem den jadegrønne havoverflade. Strøet omkring ligger små flydende byer og masser af grotter. Det er et mesterværk fra naturens side og derfor også optaget på Unescos verdensarvsliste. Hvis I kan finde filmen ”Indokina”, som foregår i Vietnam i 1930'erne, så vil I se noget af den fantastiske natur og historie, I skal opleve. 

Krydstogtselskabet har et fast program med små stop, hvor man kan komme i land og udforske grotter, sejle i kajak og bade i små laguner samt komme ind i mindre bugter med små både og meget mere. Om natten ligger I for anker og kan nyde solnedgangen over Halong Bay. På dækket kan I nyde solen og en drink, mens I samler kræfter mellem de forskellige stop.

Om Halong Bay

Halong Bay er uden tvivl Vietnams største trækplaster – og med god grund! Navnet betyder "Hvor dragen stiger ned i havet", og ifølge legenden var det netop en kæmpedrage, der slog med halen og skabte det dramatiske landskab af dale og kløfter, som nu er fyldt med vand. Kun de højeste bjergtoppe stikker op – og det er dem, vi i dag beundrer som de ikoniske kalkstensøer, der majestætisk rejser sig fra det smaragdgrønne hav. Det er en oplevelse i særklasse – og bugten er derfor ofte også godt besøgt. Heldigvis er bugten stor, og bådene bliver spredt godt ud.

På dag 6 slutter turen omkring middagstid, hvorefter der er shuttletransfer tilbage til Hanoi. I Hanoi er der tid til en god middag inden I stiger ombord på nattoget til Dong Hoi, hvor I har lidt tid, inden turen fortsætter næste dag.

Guiden sørger for, at I kommer godt med toget, mens selve togrejsen er på egen hånd. Om bord er der opgraderet, så I bor i en to-personers sovekupé. Køb evt. lidt snacks, kiks og vand eller cola til turen. Forude venter en autentisk og anderledes aften og nat, hvor det vietnamesiske landskab langsomt passeres med bumletogsfart. Der kan købes vietnamesisk mad og morgenmad på toget.

Dag 7

Hvis der ikke kommer forsinkelser, er I fremme i Dong Hoi kl. 05.00. Men forsinkelser er almindelige. I Dong Hoi bliver I mødt af guiden, som finder et sted, hvor I kan få lidt lokal morgenmad, inden naturen kalder (tillæg). De næste par dage skal I ud på landet, hvor den mest eventyrlige og billedskønne natur venter.

UDFLUGT: VERDENS STØRSTE GROTTESYSTEM – TUR 1 (inkluderet)

Godt 60 km fra Dong Hoi ligger Paradise Cave lige ved Phong Nha-Ke Bang Nationalpark. Her venter et enormt grotte- og hulesystem med underjordiske floder og vandfald. Med store golfbiler bliver I kørt til foden af grotten og går ind i det ”store gab”. Grotten byder på et mere end 31 kilometer langt grottesystem, hvor der nogle steder er over 100 meter til loftet, og hvor grotten er 150 meter bred. Gåturen er på et par kilometer, og man belønnes med en magisk oplevelse af uvirkelige kalkstenslandskaber, forunderlige og skulpturelle drypstensformationer, der hænger surrealistisk fra grottens loft. Efter disse oplevelser er tiden inde til frokost (ekskl.) tæt på naturen. Tæt ved ligger Mooc Spring, som er et skønt sted til at slappe af og omfavne roen i Phong Nha-Ke Bang Nationalpark. Gå en tur på en økosti, oplev skoven og dyrelivet, bad i kilden og sejl rundt i kajakker i de dejlige omgivelser.

Ved 16-tiden går turen til jeres hotel, der ligger ved selve nationalparken. Mon ikke der kan blive tid til solnedgang og et dyp i hotellets pool?

Om Phong Nha-Ke Bang Nationalpark

Phong Nha-Ke Bang Nationalpark er 85.754 hektar stor, ligger ved grænsen mellem Laos og Vietnam og er noget af et geologisk vidunder, som siden 2003 har været på Unescos verdensarvsliste. Landskabet er dannet af uberørt natur med kalkstensplateauer og tropiske skove, og under overfladen gemmer der sig en række spektakulære fænomener som underjordiske floder samt en række grottesystemer så store, at de i sig selv udgør en eventyrlig verden, der blot venter på at blive udforsket. Det menes, at grotterne strækker sig ind over grænsen til Laos. De mest berømte er Son Doong, Paradise Cave, Hang En og Phong Nha Cave. Son Doong Cave er parkens største og blev først udforsket i 2009. Af de mere end 300 huler er flere endnu ikke udforsket. Først i 2013 blev der givet offentlig adgang. Naturen i området er et sandt skatkammer af fascinerende kalkstensformationer og udsigter, der kan virke lamslående og svære at beskrive med ord. Nationalparken har et væld af blomsterarter, over 800 arter af hvirveldyr, 154 arter af pattedyr, 117 arter af krybdyr, 58 padder, 314 arter af fugle og 170 arter af fisk.

Dag 8

Efter morgenmaden ved 07.30-tiden venter endnu en spændende dag.

UDFLUGT: VERDENS STØRSTE GROTTESYSTEM – TUR 2 (inkluderet)

I har endnu en dag i den vilde natur, hvor I starter med en fem kilometer lang sejltur på floden, indtil I er fremme ved Phong Nha Cave. Undervejs oplever I det fantastiske landskab fra en helt ny vinkel. Undervejs kan man vinke til små børn, der leger langs flodbredden, og voksne, som arbejder i deres marker. Phong Nha Cave er berømt for klippeformationerne ”Løven”, ”Royal Court” og ”Buddha”. Grottesystemet er godt syv kilometer langt og er de fleste steder formet af Chay-floden. De 14 grottekamre forbindes af en underjordisk flod, der forgrener sig i alle retninger. Tilbage ved bådbroen går det mod det mere actionprægede område ved Dark Cave. For at komme til indgangen skal I med en 400 meter lang zipline – eller kajak for dem, der har højdeskræk. I får hjelme med lygter og bevæger jer ind i Dark Cave – som er virkelig mørk. Vandet er smukt turkis og aldeles indbydende. Efter lidt tid i mørke skal sidste del af turen foregå i vandet, som er svalende og lækkert, inden I er fremme og klar til mudderbad dybest inde i grotten – sundt og helende, siger de kloge. Turen slutter med små svævebaner og badning i det azurblå laguneagtige vand.

Om aftenen kan I evt. finde et lokalt spisested nær hotellet. Der er flere at vælge mellem.

Dag 9

Efter tidlig morgenmad går det lidt længere mod syd til den demilitariserede zone (DMZ), hvor grænsen gik mellem Syd- og Nordvietnam ved den 17. breddegrad. Køreturen tager et par timer.

UDFLUGT: DMZ – HISTORISK VINGESUS (inkluderet)

Hvis man blot interesserer sig en smule for historie, så er dette en dag, man ikke må gå glip af. Især Vinh Moc-tunnelerne er spændende at opleve. Tunnelerne blev bygget fra 1966 og blev benyttet frem til 1972. Omkring 60 familier boede konstant i tunnelerne, og det siges, at 17 børn blev født i tunnelerne. De amerikanske baser er helt væk i dag, men der er indsamlet lidt granater og lignende, som også kan ses. Den historiske periode er både interessant og grusom. Ud over tunnelerne kører I undervejs over Hien Luong Bridge, hvorfra den berømte Ho Chi Minh Trail startede. Imens turen fortsætter, hører I om historien fra en vietnamesisk vinkel – lidt afhængigt af om guidens familie tilhørte de kommunistiske vietcongstyrker eller de pro-amerikanske sydvietnamesere. I er fremme i Hué sidst på eftermiddagen. Hué er en hyggelig by at slentre rundt i og udvalget af restauranter er stort.

Om Hué

Hué er Vietnams gamle kejserby, hvor historien nærmest drypper ned fra hver eneste mur. Byen ligger smukt ved Parfumefloden, og her får I en ægte tidsrejse med pagoder, paladser, broer og kejserlige minder fra dengang, der stadig var hofintriger og silkesko i omløb. Højdepunktet er uden tvivl det imponerende citadel og det kongelige palads – engang hjem for Nguyen-dynastiet, der styrede landet fra 1802 til 1945. Dengang forsøgte man faktisk at lave en vietnamesisk version af Den Forbudte By i Beijing – lidt mindre, lidt mindre velbevaret, men stadig med masser af storhed. Hué blev hårdt ramt under Vietnamkrigen, og især citadellet blev beskadiget af bombardementer, men takket være Unescos hjælp er mange af de historiske bygninger nænsomt genopbygget. Atmosfæren i Hué er roligere end i mange andre vietnamesiske byer – næsten poetisk. Så tag jer god tid, nyd historien og lad Hué tage jer med et skridt tilbage i tiden.

Dag 10

Morgenmad på hotellet.

Dagen er en fridag til at opleve skønne Hué på egen hånd. Der er tid til shopping og afslapning efter mange oplevelsesrige dage.

Det er muligt at tilkøbe en udflugt, hvis I hellere vil have det hele arrangeret hjemmefra. Læs mere længere nede.

Dag 11

Morgenmad på hotellet.

Herefter går turen til Hoi An.

UDFLUGT: HAI VAN PASS & CHINA BEACH (inkluderet)

Køreturen mellem Hué og Vietnams skønneste lille perle – byen Hoi An – er på cirka tre timer inklusive et par fotostop. I skal gennem det smukke Hai Van Pass, som giver jer en meget smuk udsigt. Der bliver også et stop ved My Khe Beach, som de fleste kender som China Beach – navnet, som amerikanske soldater gav stranden under Vietnamkrigen, hvor de holdt pause fra krigen. Turen fortsætter via marmorbjergene, inden I er fremme. Marmorbjergene består af fem meget store stenbjerge, der engang var øer. De rejser sig skarpt fra de omkringliggende rismarker og er ifølge legenderne fyldt med huler og helligdomme. 

I er fremme i Hoi An i løbet af eftermiddagen. Hvis I gerne vil have skræddersyet lidt tøj, så er det en god idé allerede i dag at se jer om efter en skrædder og få sat processen i gang.

Om Hoi An

Hoi An er som en glemt perle, der har fundet vej tilbage til verdenskortet – og heldigvis for det! Den gamle handelsby er fredet af Unesco og oser af charme og atmosfære. Her taber man let sit hjerte. De smalle, bilfri gader er fulde af små gallerier, hyggelige caféer, kunstbutikker og skræddere, der kan trylle et jakkesæt eller en sommerkjole frem på rekordtid. Gå ikke glip af den ikoniske Japanske Bro – byens stolthed gennem 400 år. Floden snor sig stille gennem midtbyen, og overalt finder I stemningsfulde restauranter og udendørs caféer med udsigt til lanterner og liv. I dagtimerne myldrer det med turister, men når solen går ned, falder roen på, og Hoi An føles som jeres egen – delt med de andre, der har opdaget byens magi. Stranden? Den venter kun fire kilometer væk – perfekt til en lille cykeltur ad hyggelige småveje med mulighed for pitstop og en kold øl undervejs. Vælg mellem Cua Dai, Ha My og An Bang – hver med sin egen stemning og masser af muligheder for både afslapning og god mad.

Et lille strandtip: Når I ankommer på cykel, så lad være med at smide håndklædet lige dér, hvor vejen rammer stranden – det er ofte det mest travle sted med masser af sælgere og aktivitet. Gå i stedet lidt til en af siderne, hvor der er mere ro og plads til at nyde bølgerne og stemningen. Er I til en afslappet, ungdommelig vibe med kolde drinks og sand mellem tæerne, så smut forbi Salt Pub på sydsiden af An Bang. Det er en strandbar med australsk stemning og god musik, som er perfekt til at nyde livet i lavt gear.

Dag 12 - 14

Morgenmad på hotellet.

De næste tre dage står på afslapning og hygge i og omkring Hoi An. I bor tæt på smørhullet på et skønt hotel med en dejlig pool og have. Der er fire kilometer på cykel til stranden. Tæt på hotellet ligger Asiens måske  hyggeligste by, Hoi An, hvor I kan finde et stemningsfuldt spisested, lade jer friste af shopping eller blot nyde en kølig drink i charmerende omgivelser. Tænker I på at få fx en kjole med hjem, så er Hoi An et oplagt sted. Har I et gammelt yndlingsmønster eller en model derhjemme, så tag den med – de kopierer design og størrelse til perfektion. Start en af de første dage, så der er tid til tilpasninger. Når mørket falder på, bliver byen hyggeligere end nogensinde. Nyd det. Og er dette ikke nok, så findes der et utal af udflugtsmuligheder. Læs mere længere nede.

Brug også et par timer på at opleve Old Hoi An. Det kunne passende være om eftermiddagen på ankomstdagen eller om eftermiddagen dagen efter. I de små charmerende gader vælter det med hyggelige steder til enten en kølig cocktail eller en speciel kop kaffe – evt. med lækker kage. At bo et sted som Hoi An forpligter. Hos turistkontoret har de en lille folder om byens historiske del, som er værd at investere et par kroner i. Man får en basal viden om byen, de mest historiske bygninger og byens handelsliv. Følg gåturen, som fører jer forbi byens vigtigste tempel Kwan Temple, der ligger nær markedet. I ser også Phuc Kien Chinese Assembly Hall, Tan Ky Old House og Den Japanske Bro i Hoi An.

Dag 15

Måske når I ikke at spise morgenmad denne dag – køb evt. lidt kiks og frugt, I kan nyde på turen.

Denne dag skal I tidligt op og afsted til lufthavnen, hvor I flyver til Can Tho midt i Mekong-deltaet. Flyvetiden er cirka halvanden time. Ved ankomst er der transfer til jeres hotel, hvor værelserne er klar fra kl. 15.00. Hotellet er et lille og hyggeligt økohotel midt i deltaet, 5-10 kilometer fra centrum i hovedbyen Can Tho. Her oplever I det ægte Vietnam i naturskønne og rolige omgivelser. Nyd eftermiddagen i hotellets rolige have og ved den lille pool. Eller tag en gåtur i det naturskønne område.

Om Mekong-deltaet

Mekong-deltaet er Vietnams frodige, grønne spisekammer og et helt unikt vandparadis, hvor livet leves i pagt med den mægtige flod. Her flyder hverdagen bogstaveligt talt af sted på det tætte netværk af bifloder og kanaler. Regionen oser af autentisk landliv, hvor rismarker, frugtplantager og små landsbyer danner rammen om en helt anden og roligere verden. Det absolutte højdepunkt er de flydende markeder, hvor handlende i generationer har mødtes i de tidlige morgentimer for at sælge alt fra saftige mangoer til friske grøntsager direkte fra bådene. At sejle gennem de smalle kanaler i en traditionel robåd, mens de tætte nipa-palmer danner tag over hovedet, er en magisk oplevelse, der bringer jer helt tæt på det lokale liv. Men deltaet er mere end bare vand; det er også duften af frisklavet kokoskaramel fra de små familieværksteder og synet af de lokale på cykel henover spinkle bambusbroer. Når dagen går på hæld, og den tropiske sol spejler sig i flodens overflade, mærker man en dyb ro, der står i skarp kontrast til storbyens tempo.

Dag 16

Morgenmad på hotellet.

Dagen er en fridag til at opleve deltaet og naturen på egen hånd – og slappe af i haven ved poolen.

Det er muligt at tilkøbe en udflugt, hvis I gerne vil have det hele arrangeret hjemmefra. Særligt de flydende markeder er en oplevelse. Læs mere længere nede.

Dag 17

Morgenmad på hotellet.

Midt på formiddagen er der afgang til Saigon. Foran jer venter en køretur på cirka tre en halv time. Undervejs holdes der en lille pause, så I kan strække benene, komme på toilettet og måske shoppe lidt. Vel fremme i Saigon er jeres værelser klar fra kl. 15.00.

Resten af dagen er fri til at slappe af og nyde storbyen.

Om Saigon

Ho Chi Minh City – tidligere kendt som Saigon – er Vietnams største by med omkring 5 millioner mennesker og omtrent lige så mange scootere. Det er en by fyldt med kontraster: kaotisk og fredelig, moderne og slidt, elegant og lettere skramlet – ofte alt sammen i ét og samme gadehjørne. At krydse gaden her er en disciplin i sig selv. Gør som de lokale: træd roligt ud i mylderet, hold tempoet og lad trafikken flyde omkring dig. Det føles som russisk roulette de første gange, men det virker overraskende godt. Byen var indtil 1975 officielt kendt som Saigon – et navn med fransk klang og kolonihistorie. Franskmændene ankom i 1859 og forvandlede et sumpet fiskerleje til en by med brede boulevarder og pastelfarvede facader, som man stadig kan ane i bybilledet. I dag er det en energisk metropol i konstant forvandling, hvor gamle kolonibygninger viger pladsen for skyskrabere og shoppingcentre. Men selv midt i udviklingen gemmer byen på historie – fra mindesmærker og museer til små markeder, hvor duften af tropiske frugter og krydderier hænger i luften. Og med et voksende udbud af caféer, barer og restauranter er det også et godt sted blot at slentre, kigge og lade byen folde sig ud.

Dag 18

Morgenmad på hotellet.

Dagen er fri til at opleve Saigon på egen hånd. Tag på marked og få shoppet nogle gode minder fra Vietnam. Der er også en sidste udflugt, som er mulig at tilkøbe. Det er en halvdagstur til de populære Cu Chi-tunneler. Lokalt findes der også masser af ture – de fleste foregår i minibus, og priserne er meget rimelige. Øster Lindet tilbyder luksusudgaven, hvor man sejler begge veje. Den er lidt dyrere, men meget mere magelig. Læs mere længere nede.

Ellers er det om at nyde jeres sidste dag i dette spændende land.

Dag 19

Morgenmad på hotellet.

Det er blevet hjemrejsedag. Værelserne skal forlades kl. 11.00, og bagagen kan opbevares frem til afrejse.

Cirka fire timer før flyafgang er der transfer til lufthavnen. Herefter checkes der ind.

Dag 20

Hjemme igen.

Hoteller

I bor på små hyggelige 3-4* hoteller på hele turen. Hoteller er i en charmerende stil og inkluderer altid morgenmad. Typisk bor I på superiorværelser.

Herunder er et par eksempler for hver by, så I kan se stilen. Ca. 2 måneder før afrejse oplyses de endelige hotelnavne.

HANOI: 3* hoteller 

HALONG CRUISE: 4*

PHONG NHA: 3* hoteller

HUÉ: 4* hoteller

HOI AN: 3* superiorhoteller

CAN THO: 3* hoteller

SAIGON: 3* hoteller

Hotellerne i Hanoi og Saigon kan opgraderes til 4* hoteller og hotellet i Hoi An til et 4* deluxehotel. Opgraderingen for alle tre steder koster i alt 950 kr. pr. person.

Eksempel på opgraderingshoteller:

Tilkøbsudflugter

Det er muligt at tilkøbe udflugter hjemmefra. Herunder kan I læse om et lille udvalg. Det skal dog siges, at der også kan bestilles udflugter lokalt. Kan man godt lide at planlægge og være sikker på bestemte ture, så anbefales det, at turene bestilles sammen med rejsen.

Fra Hanoi: Historiske Hanoi
Interessant formiddagsbyrundtur i Hanoi. Turen starter med at køre til Ho Chi Minhs Complex. En skøn park, hvor I skal stifte bekendtskab med Vietnams grundlægger - I vil lære om den mand, der førte Vietnam fra fransk kolonitidsstyre til uafhængighed. Ho Chi Minh døde i 1969 efter at have dedikeret sit liv til befrielsen af sit land fra udenlandske hænder, og hans krop er bevaret for eftertiden i det store Mausolæum i parken. I skal også besøge One Pillar Pagoda og præsidentpaladset, før I besøger den gamle hytte hvor OnkelHo boede de sidste 10 af sit liv. Derefter går i videre til litteraturtemplet, som blev bygget i hyldest til den kinesiske lærde Confucius. I øvrigt landets første universitet og en af byens mest fotograferede bygninger. 
Pris: 390 kr. pr. person

Fra Hanoi: Hanoi Street Food Tour
Mon ikke mange har lyst til at smage lidt på Vietnam? Og forhåbentlig er I klar til at møde et fremmed omend lækkert køkken. I skal på gåtur rundt i Old Hanoi, hvor lokalguiden fører jer ind i Vietnams kulinariske liv med masser af smagsprøver fra markedet og de små gadekøkkener. Under kyndig vejledning lærer I om lokal mad og snacks. I starter ved Bia Hoi corner, hvor I smager en lokalt brygget fadøl. Smag noodles, snacks, Hanoi bread, Pho, sizzling wok og bubbling pots. I får her tjekket jeres mod under trygge forhold, hvor guiden kan fortælle, hvad I smager på, inden en snack ryger i munden. Som udgangspunkt er I ikke sultne efter denne tur, så planlæg ikke det store aftenmåltid. Turen er alene for jer, så I kan være med til at forme dagen ud fra jeres interesser.
Pris: 390 kr. pr. person

Fra Hué: Imperial Tomb & fæstning

Spændende udflugt til det landlige og fredelige Hué. Turen starter med et besøg ved kejser Tu Ducs grav – et majestætisk kompleks omgivet af smuk natur med gårdhaver, pavilloner og templer, hvor stemningen emmer af ro og storhed. Det er et af de flotteste gravmæler i området. Herefter går turen videre til den imponerende kejserlige fæstning, der blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet som en vietnamesisk version af Den Forbudte By i Beijing. I nærmer jer fæstningen forbi det markante flagtårn, hvor det enorme vietnamesiske flag vajer stolt i vinden, og fortsætter ind gennem den mægtige Ngo Mon-port – hovedindgangen til det kejserlige område. Bag murene åbner der sig store gårdspladser og en fredfyldt lotusdam. I besøger blandt andet Dien Tho-paladset, hvor kejserens mor boede, den prægtigt dekorerede modtagelsessal Thai Hoa, De Lærdes Hal og ikke mindst De Ni Dynastiske Urner, som står tilbage som storslåede symboler på kejserrigets storhedstid.

Pris: 690 kr. pr. person

Fra Hoi An: Autentisk kokkeskole i fantastiske omgivelser

Efter morgenmaden er det op på ”jernhesten” og ud til Tra Que Village tre kilometer derfra. Her midt ude i floden ligger en ø fyldt med grøntsager og urter. I bliver vist rundt, får smagsprøver og deltager i havearbejdet. I Vietnam er de dygtige til at bruge grøntsager og krydderurter, som vi end ikke kender herhjemme. Herefter går turen videre til Tam Hus private kokkeskole, hvor I under enkle og meget lokale forhold selv skal lave dagens frokost: forårsruller og banh xeo, som er en lokal pandekageret. 

Pris: 550 kr. pr. person

Fra Hoi An: Vespa Tour

Halvdagsudflugt på en gammeldags Vespa-scooter med start ved Cafe Zoom i Hoi An. I skal ud på landet og opleve rismarkerne, de små øer i området og de mange landsbyer, mens I kører på Vespa. Turen starter med, at I krydser floden på en lille lokal pram, og snart er I på den anden side af Thu Bon-floden. Ude på landet kører I videre med små pauser undervejs. Der er masser af stop, hvor I oplever lokallivet. I stopper også ved en lille lokal vejcafé, inden I krydser en 300 meter lang bambusbro. I besøger en lokal familie og ser indretningen i deres hjem. Det bliver en hyggelig og charmerende dag på landet. Turen foregår sammen med andre gæster. Har I motorcykelkørekort, kan I selv få lov til at køre efter en kort køreprøve. Ellers sidder I blot bagpå.

Pris: 825 kr. pr. person

Fra Mekong: Cai Rang Floating Village

Kom helt tæt på det lokale liv i Vietnam med en uforglemmelig tidlig morgenudflugt til Cai Rang – det største og mest livlige flydende marked i Mekong-deltaet. Mens solen står op, tager I på en bådtur ind i et sandt sanseindtryk af farver, lyde og dufte. Her har lokale handlende mødtes i generationer for at sælge alt fra friske vandmeloner og ananas til lokale specialiteter direkte fra båd til båd. Læg mærke til de lange bambusstænger (pô) på bådene, hvor sælgerne hænger deres varer op, så I nemt kan se, hvem der sælger hvad. Det er en unik og autentisk handelsform, som I ikke finder mange andre steder i verden. Efter det livlige marked sejler I videre til en frodig, lokal frugthave. Her kan I gå en tur i de grønne omgivelser, se, hvordan de eksotiske frugter dyrkes, og smage på de friske råvarer direkte fra træerne.

Pris: 600 kr. pr. person

Fra Mekong: Mekong-deltaet

Transfer til fredelige Cai Be. Her venter en fascinerende udflugt, hvor I oplever Mekong-deltaets rige kultur, stolte håndværkstraditioner og idylliske natur. Turen starter med en sejltur på floden blandt store, lokale handelsbåde lastet med frugt og grøntsager. Derefter besøger I små familieværksteder, hvor I ser, hvordan man fremstiller traditionelt rispapir, kokoskarameller og sprøde, poppede ris. I får naturligvis lov til at smage på de friske lækkerier hos de gæstfrie familier. Turen fortsætter i en mindre robåd, som glider lydløst gennem smalle, palmebeklædte kanaler. Her oplever I den fredelige landsbystemning, ser traditionelle huse af træ og palmeblade og oplever de lokale bønder og fiskere i arbejde. Om eftermiddagen går I en hyggelig tur i området, inden I slapper af med friske, eksotiske frugter og smuk, traditionel vietnamesisk livemusik. I går i land i Vinh Long, hvorfra der er transfer tilbage til jeres hotel.

Pris: 600 kr. pr. person

Fra Saigon: Viet Cong & Cu Chi-tunneler

Fra morgenstunden bliver I hentet på hotellet, da formiddagen byder på endnu et højdepunkt inden hjemrejsen – nemlig Cu Chi-tunnelerne. Oplev en af Vietnams største og mest tankevækkende attraktioner: et 250 kilometer langt tunnelsystem, som blev udgravet under krigen og har skjulte indgange. Her fandtes alt fra hospitaler og skoler til våbenlagre og forråd. Systemet var snedigt indrettet til guerillakrig med gange så smalle, at mange voksne har svært ved at bevæge sig dernede. Området er utroligt spændende og informativt, og I hører både om livet i gangene og de mange fælder, der var indbygget. Der findes masser af ture til de berømte Cu Chi-tunneler, men kun få som denne. Dette er luksusudgaven, hvor I sejler med speedbåd til Cu Chi-området både frem og tilbage i stedet for at tilbringe to timer i minibus hver vej. Det er en mere behagelig og naturskøn tur, og I ankommer før de store turistbusser. I er tilbage midt på eftermiddagen.

Pris: 800 kr. pr. person

Flyinformation

Der flyves med Vietnam Airlines.

Flytider København:

Udrejse:

  • Afgang København kl. 10.50
    Ankomst Saigon kl. 04.30 (+1) 
  • Afgang Saigon kl. 07.00
    Ankomst Hanoi kl. 09.10

Hjemrejse

  • Afgang Saigon kl. 22.45
    Ankomst København kl. 06.00 (+1)

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Vietnam er 6 timer foran Danmark om vinteren.

Visum

Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Vietnam ved ophold op til 45 dage. Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder ved indrejse, og din flybillet skal tydeligt vise, at din hjemrejse er planlagt til senest 45 dage efter ankomst.

Vejret i Vietnam

Vietnam strækker sig over mere end 1.600 km fra nord til syd, og det betyder, at klimaet varierer en del alt efter, hvor i landet man befinder sig. Overordnet set har Vietnam et tropisk til subtropisk klima med varme temperaturer året rundt – typisk mellem 25–32°C i dagtimerne og sjældent under 20°C om natten.

Fra november til april er vejret generelt tørt og solrigt i det meste af landet – især hvis man rejser fra nord til syd. Det er en fantastisk måde at opleve hele landet på i det, der ofte kaldes den "klassiske" rejseperiode. I nord (Hanoi og Halong Bay) er vinteren mild og tør, mens det længere sydpå – i Hoi An, Ho Chi Minh City og Mekongdeltaet – er varmt og solrigt.

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Tryghed på rejsen

Når du bestiller en pakkerejse hos os, er du godt beskyttet, hvis noget uventet skulle ske. Hvis der opstår fejl eller mangler, er du omfattet af pakkerejselovens regler, og hvis alvorlige, ekstraordinære forhold som naturkatastrofer, krig eller andre sikkerhedsmæssige hændelser rammer dit rejsemål, kan du have ret til at afbestille uden gebyr. Det betyder, at du ikke står alene, hvis forholdene omkring din rejse ændrer sig markant. Samtidig er din pakkerejse dækket gennem Rejsegarantifonden i tilfælde af rejseudbyderens konkurs.

Vietnam

Øster Lindet ApS
Rødding
Solgt: 0
25.990kr.
Nye tilbud hver dag ved midnat. Køb nu, før det er for sent!

Helt kort

20-dages rundrejse med både kultur, natur og strandferie inkl. udflugter, transfers m.m. Rejs fra CPH i feb.-mar.

Vælg variant

  1. 18. marts 2027 ( depositum 10.000 kr.)

    25.990kr.
  2. 11. februar 2027 (depositum 10.000 kr.)

    26.990kr.

Mere om dealen

Mere information

25.990kr.

Tilbud i Midtjylland

Tilbud i Midtjylland
Ingen favorit-tilbud endnu
Klik på hjerteikonet på dine favorit-tilbud for at tilføje dem her
Gå til tilbud
Vælg en variant
  1. 18. marts 2027 ( depositum 10.000 kr.)

    25.990kr.
  2. 11. februar 2027 (depositum 10.000 kr.)

    26.990kr.

Hvorfor er prisen så lav?

Med Social Deal nyder du den samme kvalitet og service som en almindelig booking men til Social Deal pris. Besparelsen er eksklusiv til vores medlemmer. Hvordan er det muligt? Vi forhandler konkurrencedygtige priser på vegne af vores kunder og danner derved et stærkt fællesskab.

Til virksomheder, Social Deal er det et smart marketingredskab. I når nye kunder med Social Deal uden ekstra omkostninger. Og hvad mere er, du kan booke ind, så det passer din forretning. Det giver forretningen mulighed for at fylde hele sin kapacitet, og som kunde drager du fordel af en betydelig rabat.

Resultatet er, at du kan nyde en uforglemmelig aften, middag eller anden aktivitet til en overraskende lav Social Deal pris