Drop den sædvanlige takeaway og skift den ud med en aften, hvor bordet bugner, og smagsløgene forkæles. Centralt på Østerbro i København inviterer Sàigòneer Bistro jer på en vietnamesisk tasting menu, der er perfekt til date night, venindehygge eller spontan hverdagsforkælelse, hvor I vil have meget for pengene.
I lægger ud med grillet kammusling med cremet jordnøddesmør og chilisalsa, før de mange små fristelser lander én efter én. Sprøde forårsruller med sød kartoffel og glasnudler, crispy wonton med rejer og svinekød og frisk vietnamesisk forårsrulle med avocado, tofu og risnudler. Hertil en farverig papayasalat med mango og urter, der giver syre og spark. Som hovedret venter et saftigt kyllingebryst i cremet kokos-karrysauce med citrongræs og chili, der serveres med kokosris. Til sidst rundes det hele af med udsøgt vietnamesisk panna cotta og jordbærkompot.
Otte serveringer til næsten halv pris. Det er svært at sige nej til! Snup din Sweetdeal og invitér en, du holder af, på en autentisk smagsrejse til Vietnam.
Om Sàigòneer Bistro
Hos Sàigòneer Bistro inviteres gæsterne på en smagsrejse, hvor vietnamesiske traditioner møder nordisk finesse. Bag restauranten står Bao, der med fem års erfaring som kok i Danmark bringer sin passion for autentiske smagsoplevelser til bordet.
Her handler spiseoplevelsen ikke kun om mad men om at skabe en stemning, der føles tryg og hjemlig. Med en passion for det vietnamesiske køkken og et ønske om at overraske smagsløgene, serveres retter, hvor enkelhed og intensitet går hånd i hånd. Bag hver bid findes en historie, og gæsterne kan forvente en varm velkomst fra et dedikeret team, der sætter en ære i at gøre hvert besøg til en oplevelse rig på smag, hygge og gæstfrihed.